Institut for Avanceret Hypnose
Jacob Strachotta

Institut for Avanceret Hypnose
Jacob Strachotta

Selvhypnose app: den nye HelloMind vist på tre telefoner

Selvhypnose med en app: Den nye HelloMind er klar

Lær selvhypnose med en app på 5 minutter. Den nye HelloMind er bygget helt forfra. Spørg appen, lyt offline og brug Apple Watch. Prøv gratis i 3 dage.
. –>

Selvhypnose behøver ikke være svært. Du skal bruge et par høretelefoner og fem minutter. Resten klarer vores app HelloMind. Nu har vi bygget appen helt forfra, og den nye version ligger klar i App Store og Google Play.

Her får du to ting. Først en kort forklaring på, hvad selvhypnose er. Derefter et overblik over alt det nye i appen.

Selvhypnose app: den nye HelloMind vist på tre telefoner

Hvad er selvhypnose?

Selvhypnose er hypnose, du selv sætter i gang. En stemme guider dig ned i en rolig og fokuseret tilstand. I den tilstand er det lettere at ændre tanker, følelser og vaner.

Det smarte er, at du arbejder med din underbevidsthed i stedet for din viljestyrke. Du skal ikke kæmpe dig til en forandring. Du øver den.

Det kræver lidt træning. Men jo mere du træner, desto bedre bliver du. Vil du lære teknikken helt fra bunden, så tag mit gratis online kursus i selvhypnose.

Sådan kommer du i gang med selvhypnose på 5 minutter

  1. Hent HelloMind på din telefon.
  2. Vælg det, du vil arbejde med. For eksempel søvn, stress eller vaner.
  3. Tag høretelefoner på, læn dig tilbage, og tryk på afspil.

De korte sessioner varer 5 minutter. De lange varer omkring 25 til 35 minutter. Lyt et roligt sted, og lyt aldrig, mens du kører bil.

Nyt i HelloMind: appen til selvhypnose er bygget helt forfra

Vi byggede den nye app i foråret, og siden har vi testet den grundigt. Det meste kører rigtig godt nu, og appen åbner meget hurtigere end før.

Spørg HelloMind

Tryk på det smilende ansigt nederst på forsiden. Skriv, hvad du har brug for. For eksempel “Jeg kan ikke sove”. Så foreslår appen de sessioner, der passer til dig.

Spørg HelloMind: appen foreslår sessioner til selvhypnose mod søvnbesvær

Spil alle og bedre søgning

Sæt flueben ved flere sessioner i “mine valg”, og tryk SPIL ALLE. Så lytter du til dem i træk. Du kan også søge på både titler og emner, så du hurtigt finder den rigtige session.

Spil alle og søgning i HelloMind, appen til selvhypnose

HelloMind på Apple Watch

Har du et Apple Watch, kan du starte og styre dine sessioner fra uret. Telefonen spiller lyden. Det er helt nyt, så sig endelig til, hvis det driller.

Selvhypnose på Apple Watch med HelloMind

Og en del mere

  • Offline: hent dine sessioner, og lyt uden net.
  • Påmindelse: vælg dage og tidspunkt, så husker telefonen dig på at lytte.
  • Mørk tilstand: også kun om aftenen, hvis du vil.
  • Lydstyrke: appen husker den, du valgte sidst.
  • Din konto: dine sessioner og favoritter følger med til en ny telefon.
Nyt i HelloMind: offline, påmindelse og mørk tilstand

Hvad kan du bruge selvhypnose til?

I HelloMind finder du sessioner til blandt andet:

  • bedre søvn
  • mindre stress og mere indre ro
  • nye vaner og vægt
  • selvværd
  • mere energi

Har du brug for personlig hjælp, kan du også booke en hypnosebehandling hos mig.

Prøv selvhypnose gratis i 3 dage

De første 3 dage i HelloMind er gratis. Så kan du mærke, om selvhypnose er noget for dig.

Har du allerede appen? Åbn App Store eller Google Play, søg på HelloMind, og tryk “Opdater”.

Vi finpudser stadig. Oplever du et problem, så skriv til mig. Også de små ting. Det er dem, vi ikke selv kan se længere.

Spørgsmål og svar om selvhypnose

Kan alle lære selvhypnose?

De fleste kan. Det kræver lidt træning, og du bliver bedre for hver gang.

Hvor lang tid tager selvhypnose?

En kort session i HelloMind varer 5 minutter. En lang session varer omkring 25 til 35 minutter.

Er selvhypnose det samme som meditation?

Ikke helt. I meditation øver du dig i at være til stede. I selvhypnose har du et mål. Du vil ændre noget bestemt, for eksempel din søvn eller en vane.

Kan jeg lytte uden internet?

Ja. Slå Offline til under Indstillinger. Så henter appen dine sessioner ned på telefonen.

Er der noget, jeg skal passe på?

Selvhypnose er en rolig og naturlig tilstand. Du er vågen og kan stoppe, når du vil. Er du i behandling for en psykisk sygdom, så tal med din læge eller behandler først. Og lyt aldrig, mens du kører bil.

Kærlig hilsen
Jacob

DATO

Forfatter

Del

Flere
nyheder