Findes det simple liv og hvad er det?
Jeg synes ikke altid at livet er simpelt, men heller ikke at det er komplekst.
Der kan være ting vi ikke har lært endnu, eller ting som kan være svære at mestre. Rejsen i livet er en evig læring, og det er ubevidste mønstre der skal opdages, erkendes og forandres for at vi nærmer os et mere simpelt liv eller enkelt liv.
Det er en “ongoing process”, hvor det gælder om at lave det gode mix eller mashup i ens liv. Fortiden er gået og kommer ikke tilbage, fremtiden er ikke kommet endnu og vores krop lever i nuet.
Jeg synes livet er som et eventyr. Der er både trolde, og ukendte ting, situationer som rykker ved ens “comfort zone” og oplevelser som får en til at få en trandecere til en højere tilstand end tidligere.
Vi flyttede til Ærø for 13 år siden, med vores 8 mdr gamle første barn. Fik så senere Astrid. Vi tog en chance, ville gerne have en økonomi, hvor vi ikke skulle træde så hårdt i “hamsterhjulet” og det er bare billigere i vandkandstdanmark.
Nogen gange skal man tage en chance og turde være modig.
Det har været så godt for os. Den ydre ro skaber en indre ro.
Jeg ville ønske flere fik øjnene op for at bo i yderdistrikterne, da der er utrolig mange dejlige boliger, fælleskab, natur og muligheder.
Ærø har f.eks gratis busser, producerer 130% af deres egen energi gennem vindmøller og har Danmarks første eldrevne færge. 100MBit internet som kan skrues op til 900Mbit, hvis du har brug for det.
Og her er et hyggeligt interview med Ærø lokalradio, om hvad vi laver på øen 🙂