...

Præstationsangst

Præstationsangst er en form for angst, der er knyttet til frygten for ikke at præstere godt nok i bestemte situationer som eksamener, taler, oplæg, sport eller seksuelt samvær. 

Det kan forårsage meget ubehag både før og efter situationen og kan være meget forstyrrende i selve situationen. Erfaring har vist, at hypnose er en effektiv behandlingsmetode for præstationsangst. Behandlingen fokuserer på at ændre følelser, tanke- og handlemønstre, der opretholder præstationsangsten, via omstrukturering og ændring af tidligere oplevelser i livet, hvor man havde den ubehagelige følelse. Gennem hypnose kan man opnå korrigerende erfaringer og beherskelse af gamle situationer, der gør en i stand til at møde præstationssituationer med en ny tilgang – uden den  forstyrrende angst. 

Læs mere her om behandling af præstationsangst og hvordan hypnose kan hjælpe dig med at håndtere det.”

Behandling af præstationsangst

Ved hypnose behandlingen for præstationsangst vil du opleve følgende:

1. Der fokuseres på at undersøge, hvor negative følelser om en selv kommer fra. Det kan være fra en enkeltstående erfaring eller fra påvirkninger over tid. Formålet er også at identificere og ændre negative automatiske ubevidste følelser og tanker knyttet til angstprovokerende situationer. 

2. Ved at af-hypnotisere og erstatte negative følelser med mere hensigtsmæssige følelser, relateret til frygtede situationer og ens egne evner kan man opnå en indre ro og se situationerne på en helt ny måde. 

3. Det er hurtigt og uden lange kurser. Nogle har kun brug for 1-2 behandlinger for at blive deres præstationsangst kvit.

Eksamen og præstationsangst

Eksamenstiden i foråret kan være en kilde til voldsomme bekymringer for nogle, men det behøver ikke at være sådan. Der er ingen grund til at acceptere præstationsangst, da der er mange ting du kan gøre for at håndtere det

Det er velkendt for mange at føle sig nervøse med svedige hænder, hjertebanken og en rystende stemme, når man skal præstere for andre. Nervøsitet er en normal reaktion, når man føler, at ens evner bliver vurderet, f.eks. ved eksamener eller fremlæggelser. Men når nervøsiteten bliver så intens, at den fylder det meste af ens mentale energi med bekymringer og frygt, så er det ikke længere nervøsitet, men præstationsangst.

Det er svært at definere hvornår nervøsitet bliver til præstationsangst. Man kan beskrive præstationsangst som frygten for at begå fejl under en præstation, og at det kan være i forbindelse med alle former for præstationer, hvor man føler sig bedømt. Det kan være i skole, idræt eller i professionelle sammenhænge. Ofte bruges en masse energi på at være bange for, hvad andre tænker om en og frygten for at begå fejl. Bekymringerne kan omfatte konsekvenserne af en dårlig præstation for ens fremtid.

Angst for at præstere

Præstationsangst er en form for angst, der opstår, når man skal præstere i en eller flere situationer. Det kan være i eksamenssituationer, hvor man er bange for at glemme noget eller formulere sig dårligt, eller på jobbet, hvor man er bange for at fremlægge for kolleger og/eller kunder. 

Det kan også være i seksuelle sammenhænge, hvor man er så optaget af at præstere, at man ikke kan opnå erektion eller orgasme. I konkurrencesport kan forventningspres også føre til angst, der kan hæmme ens præstation.

 Præstationsangst har ligheder med social angst eller socialfobi, da angsten ofte skyldes frygt for ikke at leve op til andres forventninger. Dog adskiller præstationsangst sig ved typisk kun at være begrænset til specifikke situationer. Mange med præstationsangst oplever også angst i situationer, hvor andre ikke direkte er involveret.

 Selv når ingen ser ens præstation, kan en fejl eller mangelfuld præstation fortolkes som bevis på, at man ikke er god nok.

Forventningsangst

Det er vigtigt at bemærke, at præstationsangst ikke kun inkluderer angst i selve præstationssituationen, men også angst op til denne situation, kendt som forventningsangst. Det er den nervøsitet, man oplever i dagene før en præstationssituation. 

Forventningsangst kan for mange være mere begrænsende end selve angsten i præstationssituationen og kan påvirke ens livsudfoldelse. Angsten i situationen er begrænset i tid, mens forventningsangst kan fylde i flere dage eller timer før. 

Forestillinger kan overtage, hvilket kan påvirke præstationen.

Præstationsangst er forbundet med stor ubehag, både fysisk og mentalt, lige som andre former for angst kan medføre symptomer som hjertebanken, rysten, sveden og åndenød.

Katastrofetanker

Når man lider af præstationsangst, kan ens tanker være konstant fokuseret på den frygtede situation og kan have katastrofetanker. Man er bange for, at ens frygtelige forestillinger vil gå i opfyldelse, f.eks. at man ikke kan huske sit eksamensstof, at andre kan se ens rødmen eller at man ikke ved, hvad man skal sige. 

Angsten er ofte ude af proportion med den faktiske situation eller virkeligheden, og kan tage så meget energi, at det kan gøre det svært at præstere. 

Det kan skabe en selvopfyldende profeti, hvor angsten i sig selv hindrer personen i at præstere, hvilket bekræfter personens antagelse om, at de ikke er i stand til at gennemføre opgaven, hvilket forstærker angsten.

Hvor mange lider af angst

Præstationsangst er ikke en diagnose i sig selv. 

Begrebet præstationsangst kan være misvisende, for hvis man kun er bange for at præstere, betyder det ikke nødvendigvis, at man har en angstlidelse. Men hvis man udover overdreven bekymring omkring præstationer også har en tendens til at bekymre sig om andre aspekter af livet, og det påvirker ens hverdag negativt, kan det være tegn på generaliseret angst. Generaliseret angst er en diagnose.

Hvis man ofte grubler over præstationer, øger det risikoen for, at man også grubler over andre områder i sit liv. Hvis disse bekymringer og grublerier påvirker ens daglige liv negativt, kan man have generaliseret angst. Derfor er det vigtigt at tage præstationsangst alvorligt, mange er ikke klar over, at det er muligt at gøre noget ved tendensen til at bekymre sig for meget.


Det er ikke muligt at give et præcist tal på, hvor mange der lider af præstationsangst, da det ikke er en selvstændig diagnose. Man ved, at 23% af de 26-årige opfylder kriterierne for en angstdiagnose, og verdensomspændende lider 6,5% af børn og unge af forskellige former for angst.”

Det er svært at give et præcist tal på, hvor mange der lider af angst i Danmark, da det afhænger af, hvordan angst defineres og måles. Ifølge en undersøgelse fra Region Hovedstaden fra 2018, så lider omkring 20% af den voksne befolkning i Danmark af angst i løbet af deres liv. Det er også vigtigt at bemærke, at angst kan være svær at diagnosticere og kan have mange forskellige manifestationer, så tallet kan variere afhængigt af hvilke kriterier, der anvendes.

Her er nogle tal, der kan give et overblik over de hyppigste angstyper i Danmark:

    • Generaliseret angst: 8%
    • Socialfobi: 7%
    • Specifik fobi: 4% (eksempelvis fobi for edderkopper eller højder)
    • Panikangst: 3-4%
    • PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder): 3-4%
    • OCD (tvangstanker og -handlinger): 2-3%
    • GAD (General Anxiety Disorder) : 1-2%
    • Dysthymi (kronisk lavt humør) : 1-2%
    •  

Det er vigtigt at bemærke, at tallene kan variere afhængigt af hvilke kriterier, der anvendes.

Lidt eller meget angst

Det er normalt at føle nervøsitet i vigtige og kritiske situationer. Evolutionært set har det været nyttigt for os at opleve en vis grad af præstationsangst, da det kan hjælpe os med at yde bedre eller mere. Det holder os vågne og opmærksomme, minder os om, at situationen er vigtig for os og kræver vores opmærksomhed. Men kun op til et vis punkt. Når præstationsangsten bliver for intens, kan den i stedet hindre os i at præstere til vores fulde potentiale. Grænsen mellem naturlig nervøsitet og invaliderende angst er glidende.

Det er et individuelt skøn, når nervøsiteten fylder for meget og bliver så ubehageligt, at det klassificeres som angst.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at evolutionært har vi udviklet præstationsangst for at kunne håndtere situationer med fysiske farer. Derfor giver denne form for angst os blandt andet evnen til at opfatte bevægelser i vores omgivelser bedre, reagere hurtigere og løbe hurtigere og længere. Men disse forbedrede evner er ikke nyttige i præstationssituation

Overforberedelse og gå i sort

Præstationsangst kan føre til overforberedelse og undgåelse af situationer, der forårsager angst. Overforberedelse kan manifestere sig som en overdreven brug af tid og energi på at forberede sig til en præstation, i håbet om at undgå at gå i sort igen. 

Dette kan dog være ineffektivt, da det ikke kan garantere, at man ikke vil opleve angst i selve præstationssituationen. 

Undgåelse kan manifestere sig som at undlade at deltage i præstationssituationer, som eksempelvis eksamener eller taler, på grund af frygt for at gå i sort eller ikke at gøre det godt nok. Dette kan have negative konsekvenser for ens livsudfoldelse og karrieremuligheder.

Perfektionisme og præstationer

Der er der en sammenhæng mellem en tendens til at stille høje krav til ens præstationer og perfektionisme og risikoen for at udvikle præstationsangst. Når man stiller store krav til sig selv og sine præstationer kan det føre til at man bliver overbelastet, grubler for meget og føler sig stresset, hvilket kan gøre det svært at overskue situationen. 

Derfor kan det i nogle situationer give mening at behandle perfektionismen sammen med ens præstationsangst med hypnoterapi.

Årsager til præstationsangst

Præstationsangst kan være en kombination af genetiske faktorer og erfaringer og miljø. 

Forskning har vist, at nogle mennesker kan arve en genetisk sårbarhed for angstlidelser, som øger risikoen for udvikling af præstationsangst. 

Disse gener kan øge den fysiske reaktion på negative følelser og gøre kropsligt ubehag mere forstyrrende i præstationssituationer. 

Derudover kan de også øge tendensen til negative følelsesmæssige tilstande, som angst, frustration eller tristhed i præstationssituationer. 

Men tidligere erfaringer med at fejle i specifikke situationer og opvækstvilkår, hvor der er stillet høje krav til præstation, kan også spille en rolle i udviklingen af præstationsangst.

Derfor giver det mening at bruge hypnose, til at finde tidligere oplevelser hvor man har følt sig presset i eksamenslignende situationer. Når det bliver ændret forsvinder det “samlede” emotionelle press også, og det bliver nemmere at håndtere præstationsangsten.

Overdrevne bekymringer

Præstationsangst er et resultat af ens egen opfattelse af verden og hvordan man reagerer på sin egen overbevisning og erfaringer. Hvis man oplever verden som et farligt sted og har en tendens til at bekymre sig meget, er risikoen for at udvikle præstationsangst større. 

Overforberedelse og undgåelse af situationer kan også gøre problemet værre. Årsagerne til præstationsangst er ikke fuldt forstået, men kan hænge sammen med hvordan ens omgivelser taler om præstationer og hvor meget fokus der er på krav om at gøre ens bedste og klare sig godt. 

Præstationsangst kan føre til ringere præstationer og hindre en person i at fuldføre en uddannelse og få jobmuligheder.

Symptomer Præstationsskræk

Når man har præstationsangst, kan man have forskellige reaktioner både i form af tanker, følelser og fysiske reaktioner. Nogle typiske eksempler kan være:

  • Bekymringer om, hvad andre tænker om en
  • Frygt for ikke at slå til eller begå fejl
  • Dårlig koncentration og hukommelse
  • Tankemylder i form at overdrevne bekymringer
  • Katastrofetanker
  • Selvbebrejdelser
  • Angst
  • Dårlig samvittighed
  • Magtesløshed
  • Irritabilitet
  • Frustration
  • Tristhed
  • Hjertebanken
  • Sitren i kroppen eller rystende hænder
  • Svimmelhed
  • Åndenød
  • Dårlig fordøjelse
  • Kvalme
  • Øget svedtendens
  • Søvnproblemer
  • Overforberedelse
  • Isolation
  • Undgåelse af situationer, der kan provokere angst.
Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.