...

“Hypnose på app virker sørme”

DATO

Pilotforsøg på Aarhus Universitetshospital om HelloMinds effekt på kløe ved atopisk eksem

HelloMind virker på Atopisk Eksem

Pilotforsøg på Aarhus Universitetshospital om HelloMinds effekt på kløe ved atopisk eksem

Den 11. januar 2018 var en stor dag for hypnose og HelloMind. Der blev resultaterne af et pilotforsøg om HelloMinds effekt på kløe ved atopisk eksem fremlagt på Aarhus Universitetshospital i Danmark. Overskriften “Hypnose på app virker sørme” overraskede os ikke, men vi er alligevel meget glade for resultatet.

Forsøget blev udført af to medicinstuderende, der lige har afsluttet 9. semester Jasmin Dam Lukoschewitz og Natalie Neziraj og superviseret af Dr.med, Ph.d Lars Østergaard og overlæge Dermatologi Christian Vestergaard.

Det er det første af sin art i verden, hvor personen bliver hypnotiseret til at få hjælp med Atopisk Eksem over en app. Det tog os 1,5 år at planlægge og gennemføre forsøget, også selvom selve forsøget “kun” kørte over 6 uger. Udover ovenstående, så har der været andre med til at koordinere det hele. Forsøget blev støttet af innovationsfonden. Tak til alle der gjorde det muligt, at vise at HelloMind virker og derved være med til bla. at hjælpe de som lider af atopisk eksem.

Forsøget viste, at forsøgspersonerne, der igennem 6 uger havde brugt to specielt udviklede sessioner fra HelloMind mod hudirritation og kløe, brugte en signifikant mindre mængde creme til deres eksem end kontrolgruppen, der ikke havde adgang til hypnoserne. Den ene session varer 30 minutter og skal helst lyttes én gang om dagen – hvor den anden session er fem minutter og gerne skulle lyttes tre gange om dagen – for løbende at lindre irritationen og distrahere personen fra at kløe.

Dokumenteret effekt

Forsøget er den første videnskabelige blåstempling af HelloMind, og vi er rigtig glade for resultaterne. Ligesom ved alle andre behandlinger kræver hypnosernes effekt at man følger sin behandlingsplan.

Men det banebrydende her er, at der ikke er nogen bivirkninger som der f.eks. kan være ved hormoncremer. Vi håber på, at kunne samarbejde omkring flere forsøg der kan dokumentere effekt.

De to hypnosesessioner vil blive tilgængelige i HelloMind i løbet af foråret 2018.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
WhatsApp
Print

Flere
nyheder